Kontakt

Frederikssund Musikskole - sæson 2018-2019

 

Tirsdag d. 24. april åbner Frederikssund Musikskole for tilmelding til sæson 2018-2019.

Nye plakater med unge der spiller og et lille postkort med kontaktoplysninger er nu på gaden, og alle kan melde sig til musikalske oplevelser og undervisning. Musikskolen tilbyder igen i år instrumentalundervisning, sang og sammenspil. Instrumentalundervisning i violin, cello, klarinet, guitar, klaver, slagtøj, trompet og meget mere. Computer-musikproduktion, bands, kor og Legestuer for forældre og børn - Singer-Song Writing, for unge, der har lyst til at spille guitar og selv skrive sange.

Musikskolen garanterer, at der bliver plads til fantasi og fordybelse, når man vælger at synge eller spille et instrument. Musikskolen giver rum til fordybelse og indsigt og der er rig mulighed for at indgå i et inkluderende og rart fællesskab, hvis man vælger at deltage i ét af de mange sammenspilstilbud, der for instrumentalelever er gratis. Der findes bands og orkestre for alle niveauer. Venskaber opstår, når musikken spiller – ofte også på tværs af alder! 

Også for voksne

Musikskolens tilbud er for både børn, unge og voksne.

Det er aldrig for sent at lære at spille et instrument, det er sundt, inspirerende – og godt for hovedet! Voksne over 26 kan benytte sig af  Musikskolens nye favorable tilbud ”Voksenkvarter” , der udbydes som instrumentalundervisning på alle instrumenter og f.eks. også på Jazzvibrafon, og der er også øvrige muligheder for voksensammenspil.

Information og tilmelding til Musikskolen via hjemmesiden: www.musikskolen.frederikssund.dk – eller ring på tlf. 47351244 og få råd, ideer og vejledning.

Tilmeldingsfristen er d. 31. maj.

 

PR fotos: Sandvær/Price

  • Mie spiller trommer på BANDNIGHT i marts
  • Elever og lærere fra Musikskolen holder pause under indstuderingen af en forestilling

Nyheder

7. februar 2019
Onsdag den 27. marts 2019 kl. 19.00

Kalender

27. marts 2019 19:00 - 21:00
Onsdag den 27. marts 2019 kl. 19.00

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Nyheder/Tilmelding-til-saeson-20182019-aabnet